Opgradering af PC

Opgradering af PC

Der kan være flere gode grunde til at investere i en opgradering af din PC. Den mest naturlige årsag er at gøre computeren hurtigere, og forkorte opstartstiden for både operativsystemet og for programmer. En anden årsag kan være at du ønsker at anvende computeren til spil eller mere grafisk krævende opgaver. Vi rådgiver med glæde, hvis du har planer om at opgradere din PC. Vi har flere eksperter inden for spil, som kan rådgive om hvad der er af muligheder for opgraderinger hvis du skal anvende computeren til spil. Nedenfor beskriver vi de fire mest anvendte opgraderinger, og hvad opgraderingerne gavner.

Solid State Disk - SSD

Opgradering af harddisken til den nye hurtige SSD disk er absolut den mest populære opgradering for tiden. En opgradering af disken gør computeren mindst dobbelt så hurtig i opstart af operativsystemet og af programmer. Ydermere kan computeren læse markant hurtigere fra SSD Disken i forhold til den traditionelle mekaniske harddisk med bevægelige dele. Udskiftning af den traditionelle harddiske til en SSD harddisk er absolut step 1, på vejen til en hurtigere og mere stabil PC.

RAM opgradering

RAM har i mange år været vejen til en hurtigere computer, og det er det stadig. Mængden af RAM som computeren bør indeholde afhænger meget at formålet med computeren. Skal computeren bruges til kontoropgaver, multimediebrug eller kraftige spil. Nedenfor er vist den anbefalet mængde RAM i forhold til hvad computeren bruges til. Kontorarbejde: 4-8 GB RAM Mindre spil og video: 8-12 GB RAM Kraftige spil og grafik: 12-32 GB RAM Det er forholdsvis nemt at opgradere RAM´en i computeren, det kræver kun at du ved hvilke RAMtype bundkortet skal bruge og hvor meget RAM bundkortet understøtter.

Grafikkort

Grafikkortet er afgørende for kvaliteten af det billede du ser på skærmen.
Grafikkortet, kan afhængig af kvaliteten ændre på hvor skarpt og godt billede der vises på din skærm. Det er også med til at afgøre hvor høj en opløsning der kan vises på skærmen. Endvidere er det afgørende for om du kan anvende computeren til spil og grafiskkrævende programmer som Autocad etc.

Anvender du ikke computeren til spil og grafik har det ikke den store betydning hvilket grafikkort du har i computeren. Er du derimod interesseret i spil, kan det have meget afgørende betydning om du anvende et tidssvarende grafikkort. Der er mange nyere spil der kræver et meget kraftigt grafikkort for at kunne afvikle spillene. Grafikkortet kan meget ofte opgraderes til et kraftigere kort. Der er dog flere faktorer der er afgørende for hvilket grafikkort der kan monteres i computeren. Blandt andet kræver det at portene i bundkortet passer til grafikkortet, og at strømforsyningen er kraftig nok til at kunne tilføre nok strøm til grafikkortet. Derfor anbefaler vi altid at du rådfører dig med en ekspert inden du beslutter dig for at fortage en opgradering.
Du kan spare mange penge og meget tid ved at lave en korrekt opgradering.

CPU / Processor

Er du den heldige ejer af en stationær PC, er det også muligt ”nemt” at opgradere processoren i computeren. Det kan give god mening, at opgradere processoren til en flerkernet CPU, især hvis den er et par år gammel, da prisen på processoren med stor sandsynlighed er faldet markant. Ved udskiftning af CPU´en får du en hurtigere computer, og mere regnekraft. Det kan anbefales hvis du anvender programmer der sætter store krav til regnekraften i computeren. Det kan f.eks være et tegneprogram eller et 3D program.

Vi anbefaler ikke at skifte CPU´en på en bærbar, da det enten er umuligt fordi den er loddet på bundkortet, eller fordi den kan være meget svær at komme til. Endvidere er prisen på en mobil-CPU ofte noget mere bekostelig, da det ikke er en vare der bliver solgt mange af.